|
|
Brystforstørrelse (brystimplantater)
Tidspunkt for brystforstørrelse Man skal være fyldt 20 år, før man kan få ilagt brystimplantater.
Typer af brystimplantater De fleste vælger at få implantater af silikone, der kan føles mere naturlige at føle på. Vi anvender brystimplantater af mærket Mentor. Dette mærke af højeste kvalitet, og det første der blev godkendt i USA til kosmetisk brystforstørrelse. Runde implantater fylder lidt mere opadtil, som ved et helt ungt bryst, mens anatomiske implantater har en form som en halv dråbe med lidt affladning opadtil. Du må forvente at implantaterne ikke holder hele livet, men skal udskiftes flere gange.
Operationen Implantaterne lægges oftest ind bag den store brystmuskel gennem et ca. 5 cm lang snit, der lægges i folden under brystet. Arrene herefter er ofte meget lidt synlige. Det kan være en fordel at lægge implantaterne ovenpå musklen, hvis brysterne hænger lidt, og man ikke samtidigt ønsker brystløft. I så fald vil brystimplantaterne føles tydeligere gennem huden, og der vil være større risiko for at der senere kommer kapseldannelse omkring implantaterne.
Efter operationen Du udskrives efter en lang observationstid. Du kommer til kontrol efter 10-14 dage og igen efter 3-4 måneder samt efter 1 år. Vi anbefaler, at du anvender Microporeplaster (3 M) over arrene i 3 måneder efter trådfjernelsen.
Mulige følger og komplikationer Sjældent opstår blødning umiddelbart efter operationen, ligesom der sjældent kan opstå infektion. Der kan der være nedsat eller ændret følesans af huden over brysterne, dette er yderst sjældent permanent. I få tilfælde kan der dannes en tyk hinde, en kapsel, der kan skrumpe sammen omkring implantatet og give gener med trykken og smerter. Det kan da blive nødvendigt at operere igen og spalte kapslen eller måske fjerne den helt. Efter brystforstørrelse er arrene oftest næsten ikke synlige, men kan hos særligt disponerede blive bredde og fortykkede. I nogle tilfælde vil man kunne mærke implantaternes kanter f.eks. i siderne eller under brystet, dette ses især hos tynde kvinder.
|
|