Slidgigt i knæet

Betegnelsen slidgigt (artrose) angiver, at der er tale om en belastnings- eller nedslidningstilstand i ledbrusken, og det er nok i højere grad tilfældet i knæet end i andre led. Slidgigt efter menisk- eller korsbåndslæsion udgør en del af slidgigtstilfældene i knæet. Ved komplet skade (og fjernelse) af en menisk er risikoen for udvikling af slidgigt i det pågældende ledkammer op til 35 gange forøget, og ved læsion af forreste korsbånd, er risikoen ca. 10 gange forøget. Svær overvægt eller ændret akse i knæet (kalveknæ eller hjulben) kan medføre slidgigt som følge af en for stor belastning af ledbrusken. De fleste tilfælde er dog idiopatiske, dvs. uden kendt årsag, og meget tyder på, at artrose i et vist omfang er en irritationstilstand, som angriber og ødelægger ledbrusken. Der er formentlig også en vis arvelig tendens til slidgigt. Slidgigt kan angribe et ledkammer (det yderste, det inderste, eller mellem knæskal og lårben) eller hele knæet.

Hovedsymptomet er smerter. I fuldt udviklede tilfælde er der en smertetriade:
igangsætningssmerter (som forsvinder ret hurtigt), belastningssmerter og hvile- & natlige smerter. Pseudoaflåsning i form af kraftige smerter visse steder i bevægebanen udløses, når enkelte artroseområder i knæet belastes. Stivhed opleves ved igangsætning, men er typisk af kort varighed, i modsætning til ved leddegigt, hvor morgenstivheden kan vare mere end 1 time. Der er hævelsestendens, hyppigst belastningsafhængig men af og til konstant.
Bevægeindskrænkning kan skyldes kapselskrumpning, udvækster (osteofytter) eller en Baker cyste (se neden for).

Smerter i knæet kan være projicerede fra hoften eller ryggen. Hovedsymptomet ved slidgigt i hoften kan være knæsmerter, hvorfor bevægeligheden i hoften altid skal undersøges. I disse tilfælde vil der typisk være relativt beskedne sygeligefund i knæet. Forsnævring i ryggen og tryk på rygmarven (spinalstenose) eller tryk på enkelte nerver kan give knæsmerter, men vil også give andre neurologiske symptomer.

I fremskredne tilfælde er røntgenforandringerne monstrøse med udslettet ledspalte, fejlstilling, udvækster (osteofytter), og fortykkelse af knoglen lige under den dårlige brusk (fig. V). MR-scanning bliver bedre og bedre til diagnosticering af bruskforandringer, men tidlige stadier med blød eller stedvis revnet brusk kan kun diagnosticeres ved kikkertundersøgelse (artroskopi).

Der er flere konservative behandlingsmuligheder. Vægtreduktion ved overvægt, fodtøj med stødabsorption og brug af stok reducerer belastningen på knæet og dermed symptomerne. Paracetamol er lige så godt som gigtmedicin ved artrose og har færre bivirkninger. Ved væskeansamling kan gigtmedicin eller injektion af binyrebarkhormon dog anvendes.

Der er diskutabelt, om housecleaning, dvs. oprensning af bruskflager, mus, små meniskflapper m. v. har nogen effekt. I et meget omtalt lodtrækningsstudie mellem housecleaning eller fingeret housecleaning (hvor der blot blev skåret hul i huden) var ingen forskel i de to behandlingsgrupper, men begge grupper fik det bedre. Mange steder vil man forsøge housecleaning ved moderat slidgigt, da det er et lille indgreb.

Tre-punkts-bandager aflaster det inderste eller yderste ledkammer og kan anvendes hvis der kun er artrose i et af disse ledkamre. Hvis der er fejlstilling på grund af artrose lateralt eller medialt, og det andet ledkammer er uden artrose, kan det være relevant at omlægge belastningen fra det syge til det raske ledkammer ved en osteotomi (gennemskæring af knogle). Ved slidgigt i det indre ledkammer anvender man en teknik, hvor man indsætter en kile i skinnebenet. Man kan ofte belaste i et vist omfang fra starten, og bevæge knæet uden restriktioner. Osteotomi giver ofte en vis smertereduktion men ikke smertefrihed.

Ved fremskreden slidgigt med mange symptomer er indsættelse af et kunstigt knæ (knæalloplastik) en god behandling.

Operation
På City Privathospital kan vi tilrettelægge konservativ behandling eller udføre housecleaning med kikkert ved slidgigt i knæet. Ved isoleret slidgigt i det indre ledkammer, kan vi udføre osteotomi. Vi indsætter ikke kunstigt knæ.

Før operationen
Du skal møde på City Privathospital på det aftalte tidspunkt. Operationen kan foregå ambulant, dvs. at du går hjem i løbet af dagen. Du skal selv sørge for transport til og fra klinikken.

Efter operationen
Efter housecleaning må man støtte på knæet og bevæge det umiddelbart. Efter housecleaning må personer uden fysisk belastende arbejde påregne 1 uges sygemelding. Ved fysisk belastende arbejde er sygemeldingen ca. 4 uger.

Efter osteotomi må man ofte belaste helt eller delvist og bevæge i et vist omfang umiddelbart, men der går 6-12 uger, før osteotomien er helet og tåler uindskrænket aktivitet.

Efter osteotomi kan man først støtte normalt efter 6 uger, og ved hårdt fysisk arbejde må påregnes 3 måneders sygemelding. Ved osteotomi er der behov for optræning i ca. 3 måneder.

Mulige følger og komplikationer
Mange opnår reduktion af symptomerne, men fuld symptomfrihed er sjældent. Nogle oplever ikke nogen forbedring af symptomerne efter operation.

Infektion i operationsområdet forekommer hos under 1% ved housecleaning og hos 2-3% ved osteotomi. Hvis du får tegn på infektion (tiltagende smerter, dunkende smerter, gennemsivning af forbindingen, rødme og hævelse omkring operationssårene eller feber), skal du kontakte City Privathospital eller uden for klinikkens åbningstid skadestuen.