Korsbåndsrekonstruktion

Anatomi
Knæet har 3 ledkamre: et indre (mediale), et ydre (laterale) og leddet mellem knæskal og lårben. Alle ledflader er beklædt med brusk, og i både det indre og ydre ledkammer er indskudt en menisk imellem lårben og skinneben. Meniskerne består af en særlig slags brusk, og deres vigtigste funktion er at absorbere den kraft, der opstår, når man belaster knæet. Meniskerne beskytter på denne måde ledbrusken mod overbelastning og ødelæggelse.

Knæets stabilitet sikres dels ved en stabil form af ledfladerne i det indre ledkammer (med en rund lårbenskno, der passer ned i en fordybning på skinnebenet) og dels med kraftige ledbånd. Sidestabiliteten af knæet skyldes sideledbåndene (de collaterale ligamenter) på inder- og ydersiden (kaldet henholdsvis det mediale og det laterale collateralligament), korsbåndene (hvor det forreste sikrer mod fremadglidning og det bageste mod tilbageglidning af skinnebenet) og flere skrå ledbånd (hvoraf især et ledbåndskompleks på ydersiden bagtil (det posterolaterale hjørne) er af betydning). Rotationen indad af underbenet i forhold til låret stabiliseres af forreste korsbånd og rotationen udad af det posterolaterale hjørne.

Ledbåndsskader i knæet
Den hyppigste lebåndsskade i knæet er læsion af det indre sideledbånd (MCL = mediale collateralligament). Fordi det indre ledkammer har en stabil opbygning, betyder læsion af MCL oftest ikke meget for knæets stabilitet, og denne læsion behandles med en sidestabiliserende bandage i 6 uger, fuld støtte, fuld bevægelse og optræning. Operation kommer kun på tale ved betydelig løshed.

Der er mere end 5.000 overrivninger af forreste korsbånd (ACL) årligt i Danmark. Medmindre korsbåndet har trukket et stykke af skinnebenet af (eminentia tibia avulsion), hvilket ses hos ca. 5 %, er behandlingen af en akut, forreste korsbåndsskade optræning. Man kan ikke sy korsbåndet. Ca. 3.000 får årligt behov for en rekonstruktion af forreste korsbånd (se neden for). Det alvorligste symptom ved korsbåndsskade er rotationsløsheden, der opstår ved at knæets ydre ledkammer kan gå ud af led, når man står fast på foden og drejer kroppen udad.

En isoleret skade af bageste korsbånd (PCL) medfører tendens til bagudglidning af skinnebenet, men det giver sjældent problemer og behandles som hovedregel med optræning. Imidlertid er PCL læsion ofte kombineret med andre ledbåndsskader, af hvilke især overrivning af det posterolaterale hjørne er alvorlig, og disse kombinerede ledbåndsskader er omfattende og skal ofte behandles inden for de første 2 uger med reparation af strukturerne.

Læsion af det ydre sideledbånd (laterale collateralligament) er ofte kombineret med skade på det posterolaterale hjørne og andre ledbånd og skal ofte behandles med operation inden for 2 uger.

Korsbåndsrekonstruktion
Forudsætningerne for at rekonstruere forreste korsbånd er, at korsbåndet er læderet og at der er en målelig løshed i knæet som følge af korsbåndsskaden. Hos meget aktive personer, som kan forudses at have svært ved at udføre arbejde eller sport i ønsket omfang med et beskadiget korsbånd, kan man rekonstruere korsbåndet så snart som muligt efter at skaden er konstateret. Hos mindre aktive personer vil man oftest behandle den akutte korsbåndsskade konservativt, dvs. med optræning, og kun rekonstruere korsbåndet, hvis der er symptomer på instabilitet. Retningslinierne for, hvornår man skal rekonstruere korsåndet er nøjere beskrevet i "Referenceprogram for ledbåndsskader i knæleddet"

Formålet med rekonstruktion af forreste korsbånd er at opnå god stabilitet i knæet og forhindre skade på menisk og brusk. Der er ikke holdepunkt for, at man kan mindske risikoen for slidgigt knæet ved korsbåndsrekonstruktion.

Fysioterapi før og efter operationen
Du skal inden operationen tage kontakt med en fysioterapeut, som skal træne dig efter operationen.

Selve genoptræningen påbegyndes 10-14 dage efter, at du er blevet opereret. Du skal regne med at træne i 1 – 1½ time hver gang, 2-3 gange om ugen i 12-20 uger efter operationen. En del af træningen kan foregå hjemme.

Træningen rettes imod bevægelse, styrke, udholdenhed og koordination og afsluttes med idræts/arbejdsspecifik træning.

Operationen
Operationen udføres som et kikkert indgreb, og knæet undersøges for evt. andre skader, f. eks. på menisk eller brusk. Sædvanligvis behandles eventuelle andre skader samtidigt med korsbåndsoperationen.

Det nye korsbånd skabes ved hjælp af senevæv, som stammer fra din knæskalssene eller hasesenerne. Der er fordele og ulemper ved de to metoder, men begge metoder giver høj sandsynlighed for et stabilt knæ. Man laver borekanaler i skinneben og lårben, svarende til hvor det nye korsbånd skal placeres, og senevævet fastgøres til knoglerne med skruer eller på anden måde.

Knæskalssene metoden: Man anvender den midterste trediedel af din knæstrækkesene med en lille knogleklods fra henholdsvis knæskallen og underbenet til at erstatte det ødelagte forreste korsbånd. Knæskalssenen fastgøres i knoglekanalerne i henholdsvis underbenet og lårbenet ved hjælp af skruer, som presser knogleklodsen ud mod væggen i borekanalerne og fikserer det nye korsbånd, indtil det er helet fast i knoglekanalerne. Operationen medfører to ca. 4 cm lange ar fortil på knæet samt mindre ar fra kikkerten. Efter operationen må du bevæge og støtte fuldt på det opererede ben. Normalt skal du ikke anvende bandage efter denne operation, medmindre du har fået syet en menisk eller fået opereret andre ledbånd samtidigt.

Ulempen ved denne operationsmåde er, at der i optræningsforløbet er tendens til smerter i den tilbageværende del af knæskalssenen, samt smerter, når man ligger på knæ. Hos de fleste forsvinder disse problemer efter ca. 1 års tid, men hos nogle få procent bliver smerterne kroniske.

Hasesene metoden: Her anvendes 2 af knæets inderste bøjesener (gracilis og semitendinosus), som høstes gennem et 3-4 cm stort snit på indersiden af øverste del af underbenet. Senerne lægges dobbelt (så der bliver 4 sener i det nye korsbånd) og de fæstnes til lår- og skinneben med skruer. Operationen medfører et 3-4 cm langt ar på indersiden af knæet og 2 små ar på forsiden af knæet. Normalt skal du ikke anvende bandage efter denne operation, medmindre du har fået syet en menisk eller fået opereret andre ledbånd samtidigt.

Ulempen ved denne operationsmåde er risiko for smerter og afsvækket kraft svarende til de inderste hasesener. Sædvanligvis svinder generne dog i løbet af det første år.

Resultatet efter korsbåndsrekonstruktion
Omkring 85% får et vedvarende stabilt knæ efter rekonstruktion af forreste korsbånd. I hvilket omfang man kan genoptage sine tidligere aktiviteter afhænger dog også af, om der er andre skader (andre ledbåndsskader eller skade på menisk eller brusk), og det er således ikke 85 %, der kan vende tilbage til sport i tidligere omfang. Løb kan genoptages efter 6 måneder og kontaktsport og skiløb efter 12 måneder.

Før operationen
Du skal møde på City Privathospital om morgenen. Du kan tage hjem i løbet af dagen.

Efter operationen
Operationen varer 1-2 timer, afhængigt af om der er andre skader (f. eks. menisklæsion), som skal behandles. Vi monterer en kølebandage på knæet i forbindelse med operationen.

I de første dage efter operationen bør du ligge med benet højt. Du skal sørge for at kølebandagen er kold og tage smertestillende tabletter i 5-10 dage. Dette mindsker smerterne og hævelsen i dit knæ.

Forbindingen lades urørt i mindst 24 timer, hvorefter du kan skifte til udleveret plaster. Herefter må du gerne tage brusebad.

I de fleste tilfælde må du støtte med fuld vægt på det opererede ben og bevæge knæet så meget, du har lyst. Hvis du har fået foretaget en meniskkirurgi, kan der være indskrænkninger i bevægelsen de første 2-5 uger, og ved visse typer bruskkirurgi, må du ikke støtte på benet de første 6 uger.

Efter operationen kommer der i et vist omfang arvæv i knæet, hvilket kan medføre indskrænket bevægelighed. Det vigtigste umiddelbart efter operationen er at genvinde normal bevægelighed i knæet. Det nye korsbånd har efter operationen ingen blodforsyning, og der vil gå en vis periode, før der er vokset blodkar ind i korsbåndet. De første måneder vil styrken af det indsatte korsbånd svækkes i væsentlig grad. Herefter vil det igen genvinde sin styrke. Du kan ikke forvente fuld styrke af korsbåndet før efter 6 - 12 måneder. De første 4-5 måneder efter operationen er korsbåndet svagt. Det er især i det første år efter operationen, at det nye korsbånd kan strækkes, og den stabilitet du har opnået efter 12 måneder er i de fleste tilfælde blivende.

Efterkontrol
Du skal møde til lægekontrol ca. 12 uger efter operationen. Hvis såret er syet med nylon, skal trådene fjernes ca. 12. dagen hos egen læge eller på klinikken.

Sygemelding
Personer med arbejde uden fysisk belastning må regne med at være sygemeldt i 2-3 uger efter operationen. Har du fysisk hårdt belastende arbejde, må du forvente at være sygemeldt i op til 12 uger efter operationen. Du må køre bil 4 uger efter operation af venstre ben og 6 uger efter operation af højre ben.

Sport
Tidspunktet hvor du igen kan starte på sport er individuelt, bl.a. afhængigt af hvordan dit knæ har det og hvor god kontrol du har over musklerne.

Normalt kan cykling på motionscykel starte, når knæet kan bøjes over 90 grader uden problemer. Cykling på gaden er først tilrådeligt efter 6-8 uger. Løbetræning på jævnt og ikke for hårdt underlag kan påbegyndes efter ca. 10-12 uger og på ujævnt terræn efter ca. 6 måneder. Kontaktsport frarådes de første 9-12 måneder og forudsætter god muskelstyrke og koordination.

Specielle forhold
I nogle tilfælde er der skade på andre af knæets ledbånd foruden forreste korsbånd. I visse situationer tilrådes akut operation, dvs. inden for de første 2 uger efter skaden (især ved skade på knæets ydre ledbånd). I andre tilfælde kan evt. rekonstruktion foretages på et senere tidspunkt, idet man så vil rekonstruere alle de ødelagte ledbånd. Dette er en mere omfattende operation end rekonstruktion af forreste korsbånd alene, og efterforløbet er ofte længere.

Mulige følger og komplikationer
Selvom risikoen er meget lille indebærer enhver bedøvelse en risiko for komplikationer. Denne risiko er afhængig af den almene sundhedstilstand og forøges ved hjerte- og lungesygdomme.

Infektion i operationsområdet forekommer hos under 1% af patienterne. Du får forebyggende antibiotika i forbindelse med operationen. Infektioner kan i meget sjældne tilfælde medføre, at brusken i knæet påvirkes. Hvis du får tegn på infektion (tiltagende smerter, dunkende smerter, gennemsivning af forbindingen, rødme og hævelse omkring operationssårene eller feber), skal du kontakte City Privathospital eller uden for klinikkens åbningstid skadestuen.

Der er en lille risiko for udvikling af blodprop i det opererede ben. Derudover findes risiko for blødning i knæet efter operationen, hvilket kan gøre det nødvendigt at tappe knæet for blod. Der ses ret hyppigt, at der opstår nedsat følesans neden for de største ar (specielt på ydersiden af den øvre del af skinnebenet), hvilket i en del tilfælde bliver normalt i løbet af de første 6 måneder.

I få tilfælde er det ikke muligt at genvinde fuld udstrækning og/eller fuld bøjning af knæleddet.