Klinik for avanceret Karkirurgi

Åreknuder

Grundlæggende om sygdommen
På benene findes to blodåresystemer, Det ene åresystem: pulsårerne, fører blodet ned til benet. Når blodet har afgivet sin ilt, skal det løbe stilbage til hjertet i det andet åresystem: venerne. Man har både et overfladisk og et dybt venesystem. I venerne pumpes blodet aktivt tilbage mod tyngdekraften, når man bruger sine benmuskler. For at forhindre at blodet "falder" ned igen er der inde i venerne nogle små klapper eller ventiler, der modvirker at blodet kan løbe "baglæns".
Når man får åreknuder, skyldes det, at disse veneklapper er defekte. Blodet bliver stående i årene, trykket stiger i venen og den begynder at bule ud. Det er disse udposninger, man ser som åreknuder.
Anlæg for åreknuder er arveligt. 15-30 % af den voksne befolkning rammes af sygdommen, hyppigst kvinder.

Symptomer
Typiske symptomer er tyngde, uro eller træthedsfornemmelse i benene. Man kan opleve, at benene hæver op i løbet af dagen. Om morgenen er anklerne typisk slanke igen.
Når hævelsen har stået på i længere tid, kan nogle patienter udvikle eksem eller sår på den nederste del af skinnebenet. Egentlige sår udvikles kun hos 5-10 % af patienter med åreknuder.
Hvis blodet størkner i en af udposningerne, vil man opleve en øm rød hævelse der hvor man havde sin åreknude. Dette er i sig selv en ufarlig tilstand, men ved gentagne tilfælde bør man konsultere sin læge.
Blødning fra åreknuden kan forekomme, men den er ufarlig og vil stoppe under let tryk.
De fleste vil blot opleve kosmetiske gener. I sådanne tilfælde må man, før man lader sig operere, opveje sine gener mod operationsrisikoen.
Har man derimod hævelse, begyndende misfarvning, fortykkelse eller sår nederst på skinnebenet, bør man få vurderet benet af en læge med speciale i åreknudesygdom.

Forundersøgelse
Dine åreknuder vurderes grundigt på baggrund af en ultralydsscanning, og der lægges en plan for behandlingen. Du vil gennemgå en almindelig helbredsundersøgelse med henblik på at vurdere, om der er øget risiko ved bedøvelsen.

Behandling
Operationen foregår i fuld bedøvelse. Selve operationen vil oftest bestå i en operation i lysken, hvor den største overfladiske vene fra benet indmunder i de dybe vener. Venen fjernes ved såkaldt stripning fra lysken til knæet. De synlige åreknuder fjernes gennem ganske små snit. Hos nogle skal der tillige opereres i knæhasen.

Inden for de seneste år tilbydes der flere steder i landet andre behandlingsformer. Det drejer sig om behandling med varme-katetre eller et kemisk stof (skum), hvorved venen på indersiden af låret lukkes i hele sin strækning. Dette suppleres med lokal fjernelse af åreknuderne som beskrevet ovenfor. Man kender endnu ikke langtidsresultaterne af disse behandlinger. Indtil det er vist, at disse nye behandlingsmetoder er lige så gode som operation, tilbydes på City Privathospital kun den klassiske operation.

Hvad er risikoen
Langt de fleste åreknudeoperationer forløber uden komplikationer. Man kan dog risikere betændelse i operationssåret. Oftest en mild infektion der kan behandles med antibiotika Sivning af lymfevæske fra såret ses, men den vil kun sjældent kræve reoperation, den stopper af sig selv
Nerveskade ses i ca. 5 % af tilfældene, oftest i form af et følelsesløst område på indersiden af låret, men man kan også få nedsat følesans på foden. Generne svinder oftest i løbet af noget tid
I yderst sjældne tilfælde kan man risikere at få en blodprop i de dybe vener.
Sygemelding
Du skal regne med at være sygemeldt i en uge.

Før operationen
Køb en kort støttestrømpe grad 1 (kompressionstryk 15-21 mm Hg) hos en bandagist eller på apoteket. Den skal ofte bestilles hjem, så det er klogt at købe den før operationen.

På operationsdagen skal du møde fastende, dvs. du må ikke have spist i 6 timer eller drukket tynde væsker i 2 timer. Du skal hjemmefra tage et bad, hvor du fjerner hårene på benet fra lysken og ned. Du må ikke smøre benet ind i creme.

Når du møder på City Privathospital vil du blive ultralydsscannet igen, og dine åreknuder vil blive tegnet op med tusch. Herefter gøres klar til operation.

Efter operationen
Du hviler ud på opvågningsstuen, og når du er frisk, kan du udskrives. Vi anbefaler at du bliver hentet. Du må ikke være alene det første døgn efter operationen.

Efter udskrivelsen
Du udskrives med en elastisk forbinding fra tæer til lyske, og den skal helst sidde i en uge.
Det er vigtigt, at du allerede om aftenen bevæger dig rundt. Den elastiske forbinding må ikke være så stram, at du får sovende eller snurrende fornemmelse i foden, og i så fald skal den løsnes.

Du kan ikke tage bad, så længe du har den elastiske forbinding på. Plasteret i lysken skal fjernes efter 2 døgn. Trådene fjernes på 10. dagen. Når den elastiske forbinding er fjernet, skal du benytte den korte støttestrømpe de kommende 6 uger.

Komplikationer
Feber kan ses i de første døgn. Hvis den overstiger 38,5 grader, bør du kontakte City Privathospital telefonisk eller din egen læge.

Gennemblødning af forbindingen er hyppig. Blødningen vil langt oftest stoppe, hvis du lægger dig med benet oppe og trykker let på det blødende område. Holder blødningen ikke op, skal du kontakte City Privathospital telefonisk eller søge skadestue.

Rødme hævelse og tiltagende smerter i såret kan være tegn på betændelse, og hvis det opstår, skal du kontakte City Privathospital telefonisk eller evt skadestuen eller din egen læge.

Efterkontrol
Vi foretager en kontrol af behandlingsresultatet ved ultralydsscanning 3 måneder efter operationen.