Overlæge, Ph. D., lektor Michael Rindom Krogsgaard
Michael Krogsgaard, født 1953, blev læge i 1980 og speciallæge i ortopædisk kirurgi i 1992. Han specialiserede sig under ansættelser på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet i kikkertkirurgi (artroskopi) og skulderkirurgi. Han har siden 1996 været ansvarlig for skulderkirurgien på Bispebjerg Hospital.
Michael Krogsgaard har mangeårig erfaring med udredning og behandling af alle typer knælidelser og særlig ekspertise i kikkertkirurgiske indgreb og ledbåndsrekonstruktion. Han har skrevet talrige artikler om knælidelser og var formand for den arbejdsgruppe, som udformede referenceprogrammet (dvs. de retningslinier, der anvendes landet over) for ledbåndsskader i knæet. Han har en stor undervisningsaktivitet og er lektor ved Københavns Universitet.
Michael Krogsgaard var i 6 år formand for Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi og sidder nu i bestyrelsen for Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi. |

Overlæge, Ph. D., lektor Michael Rindom Krogsgaard
| |